Beretning fra symaskinebaren
30. april 2010 · Skriv en kommentar
Jeg får rigtig mange kommentarer på bloggen, og jeg bliver glad hver eneste gang. For så er bloggen ikke bare en monolog, men et levende forum om Paris, hvor læserne bidrager og giver igen. Som nu fx i aftes, hvor jeg fik denne her kommentar fra Maria, der har været i symaskine-cafeen Sweat Shop, som jeg skrev om i slutningen af marts:
Jeg kan nu berette om den hyggeligste dag i lang tid. Netop i Sweat Shop.
Den schweisiske af pigerne mødte mig foran caféen. Hun kom et kvarter for sent til åbningstiden kl.1, og jeg stod pænt og blomstrede foran et metalgitter. Men hun forsikrede mig om, at hun normalt aldrig kommer for sent og var virkelig åben og imødekommende. To skridt inde i caféen og man føler sig trukket tilbage til tiden i fritidsklubben, hvor alt var fælles eje og alt hvad et kreativt hjerte begærer, er at finde. At alle var unge, fashionable og engelsktalende (med alle typer accenter) gjorde det bare endnu mere spændende og finurligt at tilbringe sin tid dér. Serviceminded, hjemlig og skægt sted at bruge min fridag. Lige så sjov og sejt var det i juicebaren ved siden af! Gid jeg skulle blive i Paris endnu 7 mdr, istedet for den ene måned jeg har tilbage.
Fem-stjerner får sweat-shop – eller 5 trådruller!!
→ Skriv en kommentarKategorier: Oplevelser i Paris · Shopping i Paris
Emneord: 10. arr., juice bar, Sweat Shop, sy dit eget tøj, symaskine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar