Bestemmer mig for at tage en tur i svømmehallen. Dem ligger der masser af i hele byen, og har siden jeg kom tænkt på, at tage en lille svømmetur f.eks. istedet for en løbetur. Jeg kommer ind til receptionen og bliver af receptionisten spurgt om jeg har medbragt min ketcher...? Forvirret siger jeg, at jeg gerne vil til 'piscine'... og han har åbentbart forvekslet mig med en anden. Med forsikring om at jeg er studerende, betaler 2,5 euro for indgangen og med minderne fra Italiens svømmepølture, spørger jeg om man skal have badehætte på. Den købes i en normalt-slik-og-sodavand,-nu-bade-udstyrs-automat. Og så starter forvirringen. Hvor vi som bekendt i Danmark har et omklædningsrum, hvor alle samlet klæder om og låser sine egne ting inde i et lille skab med tilhørende nøgle, findes et sådant ikke. Her er istedet for et lille skab til hver, et lille rum til hver. Placeret på gange, som balkoner til en aula - hvor der normalt sidder pomfrit-ædende børn - er hundrede små, blå døre. Forvirret får jeg taget skoene af, fundet mig et lille ledigt rum og klæder om. Men hvordan låser man? Der er ingen nøgle. Begynder tvivlende at samle mine værdigenstande sammen i en pose som jeg vel må tage med ned? Spørger en krumrygget dame om hjælp. Uden at erkende min tilstedeværelse, mumler hun at man bare lukker døren. Jeg råber til hende - uden nøgle? Ja uden nøgle! Så mine ting bliver liggende i det lille rum som nok svarer til omklædningsmetoden vi har på badeanstalterne i Danmark. Lukker døren bag mig og den låser! Kan altså kun åbnes indefra. Står nu halvnøgen på balkonen, med svømmebassinet i nederste etage fyldt med ihærdige svømmere, og bevæger mig mod trappen. Føres ind i afsæbningsrummet, tager badehætten på og begiver mig ned i bassinet. Efter tre kvarters svømning og vandaerobic øvelser smutter jeg op, tager bad og begiver mig op til min låste dør. Mangler om anklen den velkendte blå elastik med nøgle og tilhørende metalplade med nummr på... Men sådan fungere der ikke her. En bademester fiser rundt på de to etager for, med en hovednøgle, at låse badegæsterne ind i deres små "celler" efterhånden som det er endt svømmetid.. Klæder om, pakker sammen og tager skoene i hånden hvorefter jeg søger mod sko-igen-tilladt-området. Snuser forårsluften ind, sætter solbrillerne på plads og begiver mig hjem ad. Ahhh. Elsker den måde man må indfinde sig nye ukendte systemer i et nyt land. Døjer stadig med klorvand et sted mellem næse og mund og har dryppende badetøj hængende på toilettet.

(lurede en smule og tog et billede ud gennem hullet i døren)