onsdag den 27. januar 2010

27.01.10

Onsdag. Endnu en dag hvor jeg ingen faste gøremål har - fordi jeg desværre ikke har fundet et arbejde endnu. Så for tiden laver jeg alt og intet. Det er faktisk ret stressende at bo i en by, hvor de ting man vil udfylde tiden med og de ting man føler man bør opleve og gøre, alle sammen koster penge. Penge som ikke går ind i kassen, kun ud! Så jeg krydser fingre for nogle af mine ansøgninger giver potte meget snart !

Nå men lad mig give en opdatering fra den sidste tid.. Sidste tirsdag var jeg i den danske kirke efter en lang pause derfra. Der var ost- og rødvinsaften. Ægte fransk kultur-stemning med lille oplæg om produktionen af ost og rødvin, med tilhørende smagsprøver. Så har jeg gået en del ture og fået brugt lidt af de penge jeg har fået hjemmefra; "opgørelse" skal nok komme når alle pengene er brugt (:
Jeg har også fået set en del af de bekendtskaber jeg har hernede - det er dejligt at få lidt rytme på og så set de forskellige veninder regelmæssigt. Babysitning er også stadig en fast del mandag, torsdag og fredag. Lørdag sidste uge var jeg til Choir of Young Believers koncert - en dansk artist med band. Søndag i biografen og se den nye Nelson Mandela film 'Invictius'. Mandag var jeg på den perfekte date - en fyr jeg havde mødt i bageren inviterede mig ud til et glas. Dette glas skulle drikkes på toppen af et hotel, i udkanten af Paris - udsigten var Eiffeltårnet, Triumfbuen og Boulogneskoven. Det var virkelig flot og en rigtig hyggelig aften med en sød fyr. Igår aftes var jeg på baren 'Be There' hvor Lea igen skulle dj'e. Og så er vi vidst fremme ved i dag. Hvor jeg til morgen har haft mine første to fotografi-timer. Jeg har kontaktet en fotograf og skal nu igang med at bruge mit spejlreflekskamera.

Ud over alle de forskellige blandede ting skal det også nævnes at jeg har fundet en håndboldklub og et hold jeg kan være med på! Pigerne tog super godt imod mig, allerede inden jeg havde trænet med første gang, og de er super åbne. Jeg trænede med fredag aften og blev inviteret med til aftensmad på sandwich-bar efterfølgende. Træningen gik rigtig godt og når alle mine papire til min spillerlicens er gået iorden, har jeg en plads på holdet. Jeg kan næsten ikke få armenen ned. Er så glad!! Har virkelig genfundet glæden ved sporten, som ellers har været fraværende de sidste år...

Lige en hurtig opdatering fra byernes by. Jeg håber i alle har det dejligt derhjemme. Jeg tænker meget på jer.
Mange varmende kram og en masse parisisk karma til jer alle. Kys fra Maria

Ingen kommentarer:

Send en kommentar