Paris vol. 2

Så er det vist tid til en vol2, og det kribler i fingrene for at skrive. Alligevel synes jeg endnu engang ikke rigtig jeg ved hvor jeg skal starte eller slutte. Well, ikke al den udenomssnak - sæt igang! :

Nu er jeg omsider begyndt at vænne mig til at jeg bor her og jeg kun er mig. Har fået et indtryk af hvor meget toiletpapir man egentlig bruger, at man skal vaske op efter sig selv - i en vandtemperatur som ens fingre kan holde ud (man kan IKKE få opvaske børster her, så alt foregår med den der lille åndssvage svamp), hvilket bliver til en temperatur som bestemt ikke opfylder de regler jeg lærte på hygiejne kursus. Og den almene betydning af at skulle klare sig selv.Det er så småt begyndt at gå op for mig at jeg skal være her i et år. Indtil videre har det været ren storbys ferie, hvor jeg har tæsket guidebøgerne igennem, set en masse seværdigheder og egentlig bare nydt livet. Det er ikke helt trængt ind at jeg faktisk ikke kommer hjem meget længe, men det er begyndet at blive mere og mere realistisk det hele. Den stormende forelskelse har lagt sig, og Paris og jeg skal nu skabe en hverdag sammen og holde liv i kærligheden.

Min far opsiger mit gamle abbonnement og mit danske nummer virker derfor meget snart ikke mere. Og simkortet ligger desuden også på bunden af en rodekasse jeg har!

I mandags fløj min kusines kæreste til Paris og tog derfor en taske med til mig. Efter at have gået i sko der er størrelse 36 (jeg bruger 39!!), som kompensation for et par ballerina der gnaver helt ustyrligt, der var kompensation fra et par støvler der også gjorde ondt, var denne taske meget kærkommen! Det var næsten den samme følelse som at have været på powershopping da jeg pakkede ud og gensynsglæden ved sko, taske og tøj var stor!

Velkomstmiddagen i den danske kirke, som jeg var til i lørdags, var et dejligt arrangement. 65 unge glade danskere der alle er under en måned gamle, i paris tid, mødte op til mad og drikke. Efter hver ret skulle man skifte bord og finde sig et nyt sted at sidde. Så fik man hele tiden snakket med nogle nye, og kunne scanne selskabet for interessante mennesker og udse sig forestående venner. Det resulterede dog også i at man fortalte sin parisiske historie og formål med at være her - mange gange! Og at man flere gange spurgte de samme mennesker "hvad var det nu du hed?". Jeg tog hjem med en meget overvældende følelse og synes alle de nye ansigter og indtryk fløj uoverskueligt rundt i hovedet. Skulle lige sove på oplevelsen og fordøje det hele. Men det er et skønt mødested hvor alle tager imod hinanden med åbne arme og der er gang i masser af kaffe-driknings-aftaler, arrangerede fødselsdagsmiddager og meget andet på facebook og rundt omkring i krogene. Jeg var selv i biografen igår med 3 tøser og se Coco avant Chanel. Forstod næsten ingenting af filmens tale, men det så godt ud :)

Så med masser af tøj i skabet og masser af nye bekendtskaber i baghånden har jeg det dejligt og falder stille og roligt til. En lille solstråle historie er værd at putte ind her:for et par dage siden, hvor solen skinnede og jeg havde et par timer tilovers, greb jeg en bog og satte mig ned ved Seinen. Der mødte jeg en tysk ven jeg kom i snak med ved en anden lejlighed, og han havde sin guitar med. Så sad vi der med hver vores beskæftigelse og nød vejret og livet. Siddende der med solbriller og bare tæer, med ham på guitar ved siden af faldt vi vist rigtig godt ind i den parisiske kulisse, hvor man fra sightseeingbådene betragter livet langs Seinen. Man kan næsten forestille sig hvordan det må have set ud ude fra vandet af. Pludselig kom der da også to turister forbi. Og spurgte om de måtte tage et billede. To turister der tog billede af OS! Godt nok er han tysk og jeg dansk. Men alligevel! Så blev vi lige foreviget som en del af Paris. Det var en fed følelse.

Dog skal det siges at jeg stadig render rundt og er turist my-self, med stort T. Jeg har været på sightseeing på Seinen, været en tur på Louvre og sagt hej, hvordan går det, til Mona Lisa og hiver på hvert gadehjørne mit kort frem for at finde vej.

Men den tid er snart forbi. Jeg har nemlig allerde været på Sorbonne og melde mig ind på Uni. Fik lavet studiekort med det samme og er nu officiel studerende på universitetet i Paris! Wow. Og så har jeg betalt den største sum penge fra min dankort, på én gang, nogensinde. 10.000 kroner- bum. Hej hej! Haha det var lige til gåsehud og hjertebanken. Nu glæder jeg mig super meget til niveautest er overstået og skolen starter d. 7 okt. At få lidt rutine i hverdagen og fritid. Lige nu har jeg ingen fritid fordi jeg har ikke andet.

Derudover går livet ellers godt i Paris. Har købt mig en flaske rødvin jeg har delt med mig selv!, jeg spiser en masse ost, men med en shopping der begrænser sig til et billede af Josephine Baker til 1,5 euro og en Marc Jacobs nøglering til 4 euro (og den er ægte!) så kan det engang imellem godt være hårdt at være udstyret med en piges shoppe-gen, dumbet i et shoppemekka UDEN penge. Og nu når jeg er ved beklagelserne - gud hvor jeg dog savner at kramme!! Alle kindkysser jo hernede, og det er bare ikke den samme varme fornemmelse. Og i den danske kirke krammer vi dog stadig hinanden som vi danskere gør, men når det er en person man sammelagt har sludret med i en halv time, så bliver det bare en lettere omfavnelse der max varer et halvt sekund og så smiler man lidt forlegent og smutter. Så regn med vi skal kramme flere gange dagligt, dem af jer der kommer :) Og nyd hvert kram i får! Man tænker ikke over det før man mangler det.

I forgårs var jeg til et foredrag i den danske kirke med Louise Sandager, som har skrevet rejseguiden fra Momondo 'Min by - Paris'. Hun var rigtig hyggelig og det er en skide god bog. Den kan anbefales og findes til andre storbyer som Rom og Berlin af andre forfatter, koster 60kr og kan købes i dansk supermarked. En anden aften spise jeg mexikansk mad med den tyske fyr fra Seinen, Micheal, og hans franske ven Bart. God træning fordi de taler fransk til hinanden og jeg lytter.

Tid til en lille poetisk afslutning. Dagene bliver køligere og køligere, himlen grålig. Kastanierne falder meget snart, og bladende bliver brune, krøller sammen og falder til jorden. Træerne står nøgne tilbage og efteråret er godt på vej. Take care alle sammen og skriv gerne en masse dejlige mails eller breve om jeres liv og hverdag.

Ciao, Maria