fredag den 5. marts 2010

Metroens mand Mads


I hvor er det NICE at gå i metroen og se reklame for en ny biograf-film. OG SÅ ER DET LÆKRE MADS MIKKELSEN! Dansker. Lækker. Og med i den nyeste film. Jubiiiii.

Årets pressefoto


fra dr1.dk. synes det var så fint et billede.

onsdag den 3. marts 2010

En tur i svømmehallen

Bestemmer mig for at tage en tur i svømmehallen. Dem ligger der masser af i hele byen, og har siden jeg kom tænkt på, at tage en lille svømmetur f.eks. istedet for en løbetur. Jeg kommer ind til receptionen og bliver af receptionisten spurgt om jeg har medbragt min ketcher...? Forvirret siger jeg, at jeg gerne vil til 'piscine'... og han har åbentbart forvekslet mig med en anden. Med forsikring om at jeg er studerende, betaler 2,5 euro for indgangen og med minderne fra Italiens svømmepølture, spørger jeg om man skal have badehætte på. Den købes i en normalt-slik-og-sodavand,-nu-bade-udstyrs-automat. Og så starter forvirringen. Hvor vi som bekendt i Danmark har et omklædningsrum, hvor alle samlet klæder om og låser sine egne ting inde i et lille skab med tilhørende nøgle, findes et sådant ikke. Her er istedet for et lille skab til hver, et lille rum til hver. Placeret på gange, som balkoner til en aula - hvor der normalt sidder pomfrit-ædende børn - er hundrede små, blå døre. Forvirret får jeg taget skoene af, fundet mig et lille ledigt rum og klæder om. Men hvordan låser man? Der er ingen nøgle. Begynder tvivlende at samle mine værdigenstande sammen i en pose som jeg vel må tage med ned? Spørger en krumrygget dame om hjælp. Uden at erkende min tilstedeværelse, mumler hun at man bare lukker døren. Jeg råber til hende - uden nøgle? Ja uden nøgle! Så mine ting bliver liggende i det lille rum som nok svarer til omklædningsmetoden vi har på badeanstalterne i Danmark. Lukker døren bag mig og den låser! Kan altså kun åbnes indefra. Står nu halvnøgen på balkonen, med svømmebassinet i nederste etage fyldt med ihærdige svømmere, og bevæger mig mod trappen. Føres ind i afsæbningsrummet, tager badehætten på og begiver mig ned i bassinet. Efter tre kvarters svømning og vandaerobic øvelser smutter jeg op, tager bad og begiver mig op til min låste dør. Mangler om anklen den velkendte blå elastik med nøgle og tilhørende metalplade med nummr på... Men sådan fungere der ikke her. En bademester fiser rundt på de to etager for, med en hovednøgle, at låse badegæsterne ind i deres små "celler" efterhånden som det er endt svømmetid.. Klæder om, pakker sammen og tager skoene i hånden hvorefter jeg søger mod sko-igen-tilladt-området. Snuser forårsluften ind, sætter solbrillerne på plads og begiver mig hjem ad. Ahhh. Elsker den måde man må indfinde sig nye ukendte systemer i et nyt land. Døjer stadig med klorvand et sted mellem næse og mund og har dryppende badetøj hængende på toilettet.
(lurede en smule og tog et billede ud gennem hullet i døren)

søndag den 28. februar 2010

fransk

fransk,1 substantiv, intetkøn
Udtale [ˈfʁɑnˀsg]
Oprindelse jævnfør adjektivet fransk

Betydninger
1.
romansk sprog der tales som officielt sprog i Frankrig og Luxembourg samt dele af Belgien, Schweiz og Canada bruges desuden i mange af de tidligere franske kolonier i bl.a. Vestafrika

Eksempler: tale fransk forstå fransk på fransk oversat fra/til fransk

sådan er det hele vejen igennem, som Storm P. sagde, da han havde lært, at hest på fransk såmænd hedder "cheval"

2.
undervisningsfag der omfatter fransk sprog, litteratur m.m.

3.
jargon seksuel ydelse der består i at den prostituerede slikker på mandens penis, går uden kondom under betegnelsen pariserfransk

lørdag den 27. februar 2010

Forskellige parisiske godter






(restaurant ved bastillen brugt af vores familie - ikke helt så charmerende længere?!)

Dengang der var sne i Paris




torsdag den 25. februar 2010

Der er noget i luften...

langt om længe.

Solen bryder frem oftere og oftere.
Og sekundet efter styrter regnen ned,
der er den dér duft.
Folk er glade, der spilles fodbold på pladserne,
fuglene pipper.
Duerne klukker når jeg står op,
læberne smiler, børnene skråler,
stemningen trænger langsom igennem vinterens forsvar.
Snus ind en gang!
Så småt spises frokosten udendørs,
cigaretterne og les mademoiselles er fremme på terrassen.
Der er virkelig noget i luften.
Forår.